Angst

Angst er en almindelig følelse, der i hverdagssprog kommer til udtryk, ved at man føler sig bange, urolig eller bekymret.

Det er essentielt for vores for vores overlevelse, at vi registrerer trusler og reagerer på dem, som eksempelvis, at vi ikke går direkte ud foran en bil. Sagt med andre ord; det er meningen, at vi mennesker til tider skal mærke angst, da det hjælper os til at passe på os selv.

Men for nogle tager angsten over i en kortere eller længere periode, hvor angsten ikke længere er hensigtsmæssig, men i stedet meget ødelæggende for livskvaliteten.

Hvordan ved man om angsten har taget overhånd?

Hvis du læser om angst på denne side er der en god sandsynlighed for at angsten er blevet så generende for dig at du har brug for hjælp til at håndtere den.

Mere overordnet kan man sige, at angsten har taget overhånd når den holder én tilbage fra at leve det liv man gerne vil. Når den gør det svært eller helt forhindrer én i at have en velfungerende hverdag med studie, arbejde, fritidsaktiviteter, sociale relationer og hjemlige gøremål.

 

Angst hos børn, unge og voksne

Angst kommer til udtryk på forskellige måder alt afhængig af om man er barn, ung eller voksen. Her kommer nogle eksempler på hvordan angst opleves i disse aldersgrupper.

Børn med angst

  • Ængstelse i forhold til specifikke aktiviteter eller tidspunkter på dagen, eksempelvis: at sove alene i sin seng, gå på toilettet alene eller at gå hjem fra skole.
  • At være bange for at miste mor og far, hvorfor barnet eksempelvis finder det meget pinefuldt at skulle vinke farvel til far og mor når de skal på arbejde.

Unge med angst

  • At være bange for at træde forkert og ikke blive socialt accepteret, hvilket kan komme til udtryk for angst for at skulle komme i skole eller til fritidsaktiviteter.
  • At være bange for ikke at være god nok, hvilket fx kan gøre man er bange at miste venner og veninder eller bange for ikke at få en kæreste.
  • At være bange for ikke at være uddannelsesparat og måske ikke at vide hvad skal med sit liv fremadrettet.

Voksne med angst

  • At være bange for ikke at kunne fuldføre studier, at miste jobs eller at blive forladt af ens kæreste.
  • At være bange for ikke at være god nok i nogle henseender, hvorfor man enten trækker sig helt eller kommer til at være på overarbejde.
  • At være bange for ikke at være gode nok forældre eller ikke at leve det ”rigtige” liv.
  • At være bange for at dø, være syg eller miste andre.

 

Læs med på bloggen og se hvad jeg skriver om lavt selvværd.

https://psykologogparterapeut.dk/om-at-forstaa-et-lavt-selvvaerd/

 

Angst diagnoser

De mest almindelige angst diagnoser er som følgende:

Panikangst

Når man har panikangst, oplever man svære angstanfald, hvor hele menneskets system går i panik og man kan have svært ved at trække vejret. Nogle beskriver det som en følelse af at skulle dø. Mange med panikangst bliver bange for selve panikanfaldet, da det netop opleves meget voldsomt.

Helbredsangst

Helbredsangst kan også kaldes sygdomsangst og er præget af meget pinefulde tanker om og frygt for at have en sygdom. Ofte vil det variere periodevist hvilken sygdom man er bange for at have, og mange vil have hyppige lægebesøg for at undersøgt de symptomer de mærker som følge af angsten.

Generaliseret angst

Generaliseret angst er overordnet set når vi går rundt og er mere eller mindre konstant urolige, bekymrede og ængstelige. Her vil man typisk opleve at den ene frygt tager over for den anden.

Enkel fobi

Enkel forbi er når vi er paniskangste for et element, fx flyskræk eller angst for edderkopper eller hunde.

Socialfobi

Socialfobi er når man er bange for kontakten med andre mennesker. Man kan være bange for at blive set eller hørt, hvorfor mange med socialfobi ofte bliver meget isolerede.

 

Samtaleterapi i forhold til angst

Når man lider af angst på den ene eller anden måde, uanset hvor ung eller hvor gammel man er kan man have brug for psykologhjælp til at håndtere angsten og derved få det bedre.

Formålet med samtaleterapi er at støtte dig i at håndtere de belastninger, som du oplever, og forstå de bagvedliggende årsager, og hvordan du kan håndtere det fremover. Selve samtaleforløbet tilpasses dig og dine behov.

Har du brug for hjælp til at håndtere din angst, så er du meget velkommen til at kontakte mig over mail kontakt@psykologogparterapeut.dk eller over mobil 93977270, så finder vi sammen en tid til dig.