Blog

Hvad er kærlighed for en størrelse?

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann.

Der findes mange forskellige forklaringer og definitioner på hvad kærlighed er. En teoretiker der beskæftiger sig med kærlighed er Sternberg. Sternberg beskriver kærlighed som en triangel af intimitet, passion og forpligtigelse. Hvad betyder disse tre ting så?

Intimitet forklarer Sternberg som en oplevelse af nærhed og forbundenhed, der medfører varme følelser. Det handler om gensidig respekt for hinanden, emotionel støtte og tryghed.

Passion beskrives som den drivkraft, der udmunder i romantik, tiltrækning af hinanden og seksuelt samvær, og som kan opleves som en længsel om nærhed og sammensmeltning med den anden.

Det sidste begreb, forpligtigelse, er ifølge Sternberg relateret til det aktive valg i kærligheden. Man vælger hinanden – det kan både være lige nu og her, og det kan være et valg om at ville hinanden og dyrke kærligheden i fremtiden.

Det var en teoretisk forståelse af kærlighed – men hvad er din? Og hvad er din partners forståelse mon?