Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Hvad går igen hos de par, jeg møder som parterapeut?

Alle par består af to forskellige individer med hver deres historie, personlighed, drømme og behov, hvorfor alle par også er forskellige i udgangspunktet. Alligevel kan jeg dog se nogle fællestræk, der går igen hos rigtig mange af de par, jeg møder i klinikken som parterapeut.

1: Jo mere den ene presser på, des mere trækker den anden sig (og omvendt!)

Det første jeg ser gå igen hos mange par er et kommunikationsmønster, der er præget af den ene presser på alt imens den anden trækker sig. Det kan for eksempelvis lyde således:

Julie: ”Kan du da ikke bare for en gang skyld holde fri en hel weekend? Du efterlader mig altid bare med børnene og alt det praktiske”, siger hun oprørt og fortvivlet.

Anders: ”Du brokker dig fandeme altid, måske det er derfor jeg hellere vil være på arbejde end hjemme sammen med dig”, siger han, og kigger ned i sin mobil igen.

Lad os lige prøve at oversætte dette set med tilknytningsbrillerne på.

Tilknytning – hvad er det for noget?
Tilknytning er et begreb, der beskriver hvordan et individ forholder sig til andre og til sig selv på baggrund af den eller de relationer, vedkommende har haft til vigtige omsorgspersoner (typisk forældre).
Der findes fire forskellige former for tilknytning – der overordnet set inddeles efter en vurdering af, om det er en tryg eller usikker tilknytning. De kaldes tryg, undgående, ambivalent og desorganiseret.

Så vil det i stedet lyde sådan her:

Julie: ”Jeg savner dig sådan, og jeg bliver rigtig bange for at børnene og jeg ikke længere er vigtige for dig”.

Anders: ”Jeg føler mig så utilstrækkelig, når du siger sådan nogle ting til mig. Jeg arbejder jo for at kunne forsørge jer og passe på jer”.

I stedet for at give udtryk for de sårbare og bløde følelser, kan man meget let komme til at give udtryk for de hårde følelser, dette er med til at forstærke det overordnede mønster, hvor jo mere den ene presser på, des længere væk bevæger den anden sig. Der vil være en tendens til at det er kvinden, der presser på og manden, der trækker sig, men det ses selvfølgelig også omvendt.

 Hvad gør vi i parterapien?

I parterapien vil vi arbejde med at forstå det mønster, der kommer til at tage netop jer, og derved stjæle kontakten mellem jer. Vi vil undersøge de følelser og selvbilleder, der er forbundet med mønsteret og være nysgerrige på, om der måske er nogle paralleller til opvækst eller andre tidligere erfaringer. Ligeledes vil vi arbejde med at ”oversætte” til tilknytningssprog, som man kan se et eksempel på med Anders og Julie.

2: Når familien udvides

Det kan udfordre mange par når rollen som henholdsvis mor og far kommer til at tage overfor parforholdet. Det er uden tvivl noget af en prøvelse for parforholdet når to bliver tre. Mange glæder sig selvfølgelig rigtig meget til forældrerollen, og det føles måske, som om man kommer endnu tættere på hinanden i parforholdet, når man sammen sætter et lille væsen i verden. Men udover glæden ved at sammen være vidne til det lille barns opvækst, så står den også på bleskift, leverpostejsmadder, børnesnot på blusen, manglende søvn og derfor markant mindre kvalitetstid med hinanden.

Hvad gør vi i parterapien?

Det vi kan gøre i parterapien er at arbejde med, hvordan I kan finde hinanden igen under de nye omstændigheder, samt at blive klogere på hvad der kan gøre det udfordrende eller svært for jer fremover i forhold til at kunne beholde en god kontakt til hinanden som forældre og som kærester.

3: Er du der? Eller er du der ikke?

Den tredje ting, jeg ofte møder i klinikken, lægger sig på visse måder op af den første ting. Jeg oplever ofte par, der opsøger parterapi, på grund af kvinden ikke længere kan holde ud at være i tvivl om, hvorvidt hendes mand reelt er investeret i parforholdet eller ej. Det kan blandt andet komme til udtryk på disse måder:

• At kvinden ikke længere magter at kæmpe, hvorfor hun nu i stedet trækker sig. Dette kaldes inden for emotionsfokuseret parterapi (EFT) en ”burned-out pursuer” – en der ikke længere har overskuddet eller lysten til at kæmpe for at nærme sig sin partner.
• At kvinden ikke føler sig alene med det hjemlige ansvar i forhold til eventuelle børn og praktiske gøremål.
• At kvinden oplever og føler, at manden ikke længere viser hende interesse.

Hvad gør vi i parterapien?

Det grundlæggende spørgsmål i ovenstående tilfælde er: ”Er du der for mig?”, og ovenstående eksempler er hvorpå dette spørgsmål kan komme til udtryk.

Gennem forskning fra Ottawa instituttet i EFT ved man, at den faktor, der bedst kan forudsige, hvorvidt et parforhold holder i længden, er kvindens tiltro til, at manden er der for hende. Netop derfor er det vigtigt, at vi i parterapien arbejder med at skabe åbenhed og tillid, således at I som par kan blive et team om usikkerheden og mønsteret, og derved igen opnå tilliden og kontakten til hinanden.

4: At manden føler sig utilstrækkelig

Den fjerde ting jeg ofte ser er en mand, der går rundt og føler sig utilstrækkelig – som mand, far, kæreste og forsøger. Det kan blandt andet opstå, hvis kvindens opråb om nærhed udtrykkes på en måde, hvor det eneste manden reelt kan høre er ”Du er ikke god nok” i den ene eller anden form.

Dette handler selvfølgelig om mange ting, men det vil typisk handle om to overordnede ting; kommunikationsformen eller dynamikken mellem parret – og kvindens behov for kontrol, der fungerer eller har fungeret som en overlevelsesmekanisme.

Det kan være meget svært at give slip på kontrollen over de hjemlige gøremål og børneopdragelse, hvis man har været vant til at det har været nødvendigt selv at have kontrollen med det hele. Dette kan ofte ende ud i ytringer som eksempelvis: ”Det er ikke sådan du skal give børnene deres vintertøj på”, ”Du ved godt børnene kun må få cornflakes i weekenden”, ”Er du sikker på du har skyllet salaten ordentligt?” osv.

 Hvad gør vi i parterapien?

I disse tilfælde vil vi arbejde med at skabe bedre kommunikation, således at der vil være mere rum til at være trygge og sårbare overfor hinanden – og vigtigst af alt opbygge tillid til hinanden. Endvidere vil vi arbejde med at forstå kvindens kontrol som en overlevelsesmekanisme, der har været nødvendig for hende i hendes liv. Her vil vi blandt andet gå tilbage og kigge på eventuelle tilknytningstraumer i barndommen og tidligere i parforholdet med henblik på at forstå, hvorvidt denne form for overlevelsesmekanisme fortsat er nødvendig og gavnlig. Endeligt vil vi også undersøge hvilken påvirkning denne dynamik har for begge parter.

5: Når sexlivet ikke kører

Rigtig mange par oplever, at deres sexliv er blevet udfordrende på den ene eller anden måde. Sex er for mange en vigtig del af parforholdet, hvorfor der selvfølgelig også er plads til at tale om sex, når man er i parterapi.

Hvad gør vi i parterapien?

Vi kan tale om emotionelle såvel som fysiske udfordringer – det vigtigste er, at der bliver et rum, hvor man kan tale åbent om udfordringerne. Det kan være meget svært for par selv at tale sammen om et ikke-fungerende sexliv, da mange kan have svært ved at finde ud af, hvor man må træde og hvor man ikke må træde. Netop derfor giver det god mening, at tale om de givne udfordringer i et trygt rum, hvor en parterapeut sidder klar til at passe på jer og guide jer.

Læs mere om hvordan vi kan tale om sex i parterapi her:
https://psykologogparterapeut.dk/kan-man-tale-om-sex-i-parterapi/