Forfatter: Maria Rauff Schurmann

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann.

Ferietid

Rigtig mange danskere holder ferie i disse uger.

Det kan være fantastisk dejligt, hyggeligt og befriende at være på sommerferie, men det kan desværre også for mange blive noget af en prøve for parforholdet og familielivet.

Ofte er der travlt hos parterapeuter lige omkring sommerferien – nogle vil på forhånd have hjælp til hvordan de kan håndtere potentielle konflikter – andre kommer efter ferien for at få repareret og lært af de allerede opståede konflikter.

Men hvorfor lige omkring sommerferien? De fleste af os glæder os rigtig meget til sommerferien og mange har gået og bygget forventninger og forhåbninger op over de sidste måneder. Det kombineret med at sommerferien er en af de tidspunkter på året hvor man er mest sammen – mere end man er vant til – kan være en farlig kombination for familier og parforhold, der er udfordrede på det ene eller det andet.

Der er helt sikkert mange derude, der får lige den sommerferie de drømmer om med dejlige afslappende feriedage med masser af nærvær, sjov og kærlighed – og til alle jer, så er det bare med at nyde det ♥

Denne artikel henvender sig til alle jer som er landet i en ferie, der er kørt af sporet på grund af eksempelvis misforståelser, konflikter eller dårlig stemning – og til jer som gruer for at det netop er dette, der venter lige rundt om hjørnet.

Læs med her, og få fire råd til hvordan I kan lette stemningen i ferien gennem konfliktnedtrapning:

1. Det første jeg vil anbefale jer er at huske, at I er to i samme båd.
Hvis du er rigtig ked af det, træt og skuffet over ferien er der god sandsynlighed for din partner har det på samme måde.
Så øv dig i at give ham eller hende noget af den omsorg du selv sukker efter – det kan være med til at vende båden for jer.

2. Det andet jeg gerne vil anbefale jer er at italesætte det I mærker med en positiv vinkel. Det kan lyde sådan her: “Jeg kan mærke, at jeg er ked af stemningen i vores ferie, og jeg vil gerne forsøge at gøre noget andet. Er der noget hyggeligt du har lyst til vi skal lave sammen? Min bedste idé er at vi… (går en aftentur sammen, går i biografen, osv.) ”
Styrken i dette er at man udtrykker et ønske og en lyst fremfor et angreb på sin partner.
Der er bedre sandsynlighed for at din partner tager godt imod ovenstående fremfor: ”Jeg er pisse træt af vi ikke laver andet end at skændes.”

3. Mit tredje råd er at I hver især gør jeres bedste for selv at være tydelige og åbne.
Det vil sige at når I mærker en konflikt er under optrapning, så skal i trække vejret og italesætte det der sker:
“Jeg tror det her er ved at køre af sporet for os, og det ved jeg ingen af os lyst til. Skal vi lige trække vejret og starte forfra?”

4. Mit fjerde råd er til når konflikten er i fuld sving eller den dårlige stemning i fuldt flor, så spørg jer selv:
”Hvad vil jeg sætte pris på at have gjort lige nu i dette øjeblik om bare en time eller to eller i morgen?”
Dette kan give god mening, da man let kan blive selvretfærdig og stædig i nuet – men når man tænker sig om, så ved man godt, at det ikke er det, der løser den dårlige stemning.

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann.

Selvomsorg er vigtigt for alle mennesker.

Når vi udøver omsorg for os selv og viser os selv medfølelse, fortæller vi os selv at vi er det værd, det vil sige at selvomsorg og medfølelse på mange måder er relateret til vores selvværd.

Er du nysgerrig på at forstå lidt mere om selvværd, kan du læse hvad jeg skriver om det gennem dette link. https://psykologogparterapeut.dk/om-at-forstaa-et-lavt-selvvaerd/

Når vi er gode ved os selv, fortæller vi vores selvværd og selvforståelse at vi er noget værd – hvorfor det er meget vigtigt at kunne passe godt på sig selv.

Men hvad er selvomsorg og medfølelse så?

Selvomsorg og medfølelse er mange ting. Det er helt basale fysiske handlinger, som eksempelvis:
– at tage et langt bad og nyde det.
– at lave beautysalon derhjemme, og gå amok i ansigtsmasker og neglelak.
– at tage på fisketur med gutterne.
– at gå i værkstedet og banke nogle stykker træ sammen.
– at se nogle afsnit af yndlingsserien eller se en god film.
– at bestille den pizza man har fantaseret om den sidste uge.

Selvomsorg og medfølelse er også mere mentale handlinger, som eksempelvis:
– at holde fri når man er syg, i stedet for at tvinge sig selv afsted.
– at vende blikket indad og mærke hvor ens grænser går.
– at sige fra til ting vi ikke har lyst til.
– at sætte grænser overfor vores medmennesker.
– at være medfølende fremfor selvkritisk overfor sig selv.
– at søge hjælp hvis man har brug for det.

Alle disse former for selvomsorg er det der skal gøre at vi kan leve et velbalanceret liv i mange år. Ingen mennesker kan holde til at kun være noget for andre – uden at være noget for sig selv.

En metafor på dette er når man er ude at flyve og sikkerhedsvideoen under take off fortæller passagerne, at man ved tilfælde af turbulens skal huske at tage egen iltmaske på før man hjælper andre.

Lad dette være en kærlig påmindelse til alle jer der læser med derude. I er alle vigtige – bare fordi I er jer <3

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann.

Hvad er selvværd?

Først og fremmest er selvværd er ikke det samme som selvtillid – selvom de ofte bliver blandet sammen.

Man kan overordnet beskrive selvtillid som individets egen tillid til sig selv og sin kunnen. Sagt med andre ord handler selvtillid om hvorvidt du har tillid til at du kan befærde dig her i verden på nogenlunde succesfuld vis.

Selvværd handler derimod om hvorvidt et individ selv tror på egen værd – altså om du tror på at du som menneske er værd at elske.

Når man har et lavt selvværd vil man således lide under den grundlæggende forståelse af ikke at være værd at elske. Det kan være problematisk på mange måder. Det kan gøre at man kommer til at se igennem egne grænser – fordi kontakten til andre opleves som mere nødvendig end egne grænser.

Det kan betyde at man er meget bange for at miste nære relationer – fordi man dybest set ikke forstår hvorfor de holder af en.

Man kan altså godt have en høj selvtillid og lavt selvværd og omvendt.

Hvordan og hvorfor får man et lavt selvværd?

Et lavt selvværd kan opstå på mange forskellige måder.

Det kan være noget man samler op i barndommen, hvis man ikke føler sig tryg ved at ens forældre er der og elsker en som man er.

Det kan komme gennem parforholdsoplevelser hvor ens partner signalerer til en at man ikke er noget værd, fx gennem fysisk eller psykisk vold.

Det kan også opstå på baggrund af en arbejdsplads hvor man ikke bliver behandlet godt.

Hvad vedligeholder et lavt selvværd?

Et lavt selvværd kan blive vedligeholdt af de samme faktorer som former det i første omgang. Det vil sige at benzinen til det lave selvværd kan være forældre, kærester eller arbejdspladser, der ikke formår at vise man har betydning.

Hvordan arbejder man med et lavt selvværd?

Først og fremmest vil vi i terapien sammen undersøge hvor det lave selvværd har sine rødder og hvad der aktuelt vedligeholder det.
Vi vil herefter arbejde med at bearbejde de sårbare minder, der ligger til grund for det, og hjælpe vedkommende til at stå stærkere i sig selv i forhold til aktuelle udfordringer.

Har du hørt om begrebet mentalisering? Og forstår du ikke helt hvad det er for noget, så læs med her og se hvordan eksperter indenfor mentalisering forklarer det.

”Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde. Vi mentaliserer alle, når vi interagerer med hinanden, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. Mentalisering foregår i hverdagen for det meste automatisk uden, at vi er bevidste om det – eksempelvis når interaktionen med den anden glider let, og vi har det rart og godt med hinanden. Vi er ikke bevidste om det, men vi er hele tiden opmærksomme på vore egne og den andens mentale tilstande og tilpasser vores handlinger hertil – f.eks. små ændringer i den andens ansigtsudtryk eller måde at sige tingene på. At en stor del af vore interaktioner med hinanden forløber ved brug af automatisk mentalisering frigiver mental kapacitet til andre ting.

I det øjeblik der opstår gnidninger, misforståelser eller konflikter i situationen, så kan man gøre brug af kontrolleret mentalisering ved at overveje og reflektere over sine egne og den andens mentale tilstande i situationen. Eksempelvis hvis man sidder ved middagsbordet og konen pludselig bliver helt stille, holder op med at spise sin mad og kigger ned i bordet. I det øjeblik kan manden stoppe og og tænke over: “Gad vide hvad der foregår? Mon hun blev ked af det, jeg sagde lige før?”. På baggrund af sine overvejelser om, hvad konens adfærd mon skyldes, kan han spørge hende og derved kan de i fællesskab nærme sig en forståelse af misforståelsen. Mentalisering kan beskrives som at forstå misforståelser. Når man mentaliserer, har man sind på sinde; både ens eget sind og andres sind. Man ser bag om adfærden og overvejer, hvad der ligger bag en given adfærd.” Kilde: www.centerformentalisering.dk.

 

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann.

Kan man tale om sex i parterapi?

Ja, det kan man helt sikkert. Jeg taler med alle mine par om sex, da sex for mange par er af stor betydning. Sex kan fylde meget i relationen både når det går godt og når det går skidt.

Når sexlivet kører godt, så oplever mange par at føle sig forbundet til hinanden.

Når det ikke går godt i sexlivet oplever mange til gengæld en tristhed og frustration, og således kan sex let blive et sårbart tema at tale om derhjemme.

Sex kan være udfordrende på mange forskellige måder, fx:

• Når den ene part har mere lyst end den anden.
• Når ingen af parterne har lyst, men godt kunne tænke sig at have lyst.
• Når der har været utroskab i relationen.
• Hvis der har været tidligere overgreb for den ene eller begge parter.
• Når man har høje forventninger til hvad et godt sexliv er.
• Når man lige er blevet forældre sammen.
• Når der ikke er tid.
• Når den ene har særlige seksuelle præferencer, som den anden ikke deler.
• Og listen kunne fortsætte i evigheder.

I parterapien kan vi tale om disse udfordringer, hvor de stammer fra og hvilke konsekvenser det har for netop jeres relation. Med udgangspunkt i forståelsen kan vi arbejde med hvordan sex bliver et lettere tema i jeres relation.

. 

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann.

Der findes mange forskellige forklaringer og definitioner på hvad kærlighed er. En teoretiker der beskæftiger sig med kærlighed er Sternberg. Sternberg beskriver kærlighed som en triangel af intimitet, passion og forpligtigelse. Hvad betyder disse tre ting så?

Intimitet forklarer Sternberg som en oplevelse af nærhed og forbundenhed, der medfører varme følelser. Det handler om gensidig respekt for hinanden, emotionel støtte og tryghed.

Passion beskrives som den drivkraft, der udmunder i romantik, tiltrækning af hinanden og seksuelt samvær, og som kan opleves som en længsel om nærhed og sammensmeltning med den anden.

Det sidste begreb, forpligtigelse, er ifølge Sternberg relateret til det aktive valg i kærligheden. Man vælger hinanden – det kan både være lige nu og her, og det kan være et valg om at ville hinanden og dyrke kærligheden i fremtiden.

Det var en teoretisk forståelse af kærlighed – men hvad er din? Og hvad er din partners forståelse mon?