Blog

Dyrk det gode

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Vi mennesker har en kompleks hjerne. Vores hjerne forsøger på alle tænkelige måder at passe på os og sikre vores overlevelse. Det lyder jo egentligt meget godt, ikke sandt? Det er det også, men ulempen ved det er dog, at hjernen blev designet for mange tusinde år siden, hvor trusler mod mennesket så væsentligt anderledes ud end det gør for os i vesten i dag.

Den menneskelige hjerne er negativt biased; dvs. at vi er mere opmærksomme på og bedre husker negative oplevelser og følelser end positive oplevelser og følelser. Dette var (og er) rent overlevelsesmæssigt en god ting, da det gennem tiden har hjulpet os til at fokusere på problemer og finde løsninger på dem, samt få os til at undgå problemet i fremtiden.
Det er på mange måder smart – men det er også en lidt lumsk tendens, da hjernen ikke altid formår at skelne mellem hvad der er reelle problemer og hvad der blot er naturlige følelser og reaktioner på og i et menneskeliv anno 2019.

Vi kan eksempelvis dagligt få ros af kunder og kollegaer uden at tænke yderlige over det, men hvis vi så en dag får en reprimande af vores chef eller uheldig kommentar fra en kunde kan vi blive så optagede af det, at vi fuldstændig glemmer at vi resten af årets dage har fået ros.

Tricky i forhold til vores parforhold

Denne tendens kan også være udfordrende i vores parforhold fordi vi kan komme til at vægte et negativt element; en forglemmelse eller misforståelse højere end tyve andre gode ting.

Eksempelvis kan man have haft en rigtig dejlig weekend, men hvis weekenden slutter med en misforståelse, der giver dårlig stemning søndag aften lige inden sengetid, så er det ofte det der kommer til at fylde og præge vores overordnede oplevelse af denne weekend.

Ligeledes er vi ofte hurtigere til at brokke os end vi er til at italesætte det positive. Mange vil oftere tage sig selv i at sige: ”Det er så irriterende at du aldrig slår brættet ned” end ”Hvor er det bare dejligt du altid er sød til at få børnene klar om morgenen”.

Så hvad er lektien?

Min anbefaling er ikke at blive lalleglad og kun fremhæve alt det gode – men det er vigtigt at huske begge sider af medaljen. Man skal blive ved med at sætte grænser og italesætte frustrationer (husk dog at gøre det på en pæn måde), men vi skal samtidigt også huske at dyrke og italesætte det gode.

Læs mere om det her: https://psykologogparterapeut.dk/stikpiller-og-spydige-bemaerkning-hvorfor/

Det kan man gøre i helt små ting, som eksempelvis:

”Wauw, hvor har vi haft en dejlig weekend.”

”Tusind tak for en dejlig dag.”

”Sikke noget vidunderligt mad du har lavet i dag.”

”Hvor var det dejligt du afleverede vores pantflasker i dag.”