Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Tilknytning

Tilknytning er et begreb, der beskriver hvordan et individ forholder sig til andre og til sig selv på baggrund af den eller de relationer vedkommende har haft til vigtige omsorgspersoner (typisk forældre).
Der findes fire forskellige former for tilknytning – der overordnet set inddeles efter en vurdering af om det er en tryg eller usikker tilknytning.

Vores tilknytningsstil kan have en stor betydning i forhold til vores trivsel i parforhold, hvorfor jeg altid med de par jeg ser i klinikken har en opmærksomhed på hvordan netop deres opvækst påvirker dem i nutiden.

Den trygge tilknytning

Den første tilknytningsstil jeg vil beskrive er den trygge tilknytning. Den trygge tilknytning karakteriseres ved at man har en grundlæggende tillid til at andre er der for én og vil én det godt, samt en god mentaliseringsevne. En tryg tilknytning opstår på baggrund af en tryg og kærlig opvækst hvor man er blevet forstået, spejlet og mødt på sine behov. Man regner med at ca. 60 % af befolkningen er trygt tilknyttede.

Den undgående tilknytning

Den anden tilknytningsstil hører under kategorien usikker tilknytning og betegnes som en undgående tilknytning.
Denne form for tilknytning karakteriseres ved at man i voksenlivet forholder sig undgående, afvisende og med en vis distance til andre, samt at det opleves meget svært at have kontakt med egne og andres følelser, da man i barndommen ikke har været vant til følelsesmæssigt engagerede forældre.
Man regner med at 80 % af dem med denne tilknytningsstil er mænd.

Den ambivalente tilknytning

Den tredje tilknytningsstil hører også under betegnelsen en usikker tilknytning, og kaldes en ambivalent tilknytning.

Denne form for tilknytning kendetegnes ved at man bliver meget opsøgende i sin kontakt til andre mennesker, i sådan en grad at man vil slippe alt for at opnå kontakt. Mange har brug for andre mennesker til at kunne emotionsregulere.

Denne form for tilknytning opstår hvis man som barn har haft forældre der har været meget utilregnelige og uforudsigelige i deres forældrestil og tilgængelighed.

Man regner med at 80 % af dem der har denne tilknytning er kvinder.

Den desorganiserede tilknytning

Den fjerde og den sidste tilknytningsstil hører også under den usikre tilknytning, og betegnes som desorganiseret tilknytning. Denne form for tilknytning er den mest sjældne, da man kun mener at ca. 5 % af befolkningen har denne tilknytningsstil. Denne form for tilknytning er meget kompleks og kan vise sig på forskellige måder, men kendetegnes overordnet ved at er vokset under meget svære forhold uden nogen form tilknytning til omsorgspersoner.

Er du blevet nysgerrig på om du har en tilknytningsstil, der nogle gange kan gøre livet svært for dig er du velkommen til at kontakte mig og så finder vi en tid sammen hvor vi kan kigge på det.

https://psykologogparterapeut.dk/kontakt/

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Utroskab

Der er mange forskellige grunde til at par vælger at gå i parterapi, og en af de grunde er utroskab.

Jeg møder hele tiden par i klinikken, som kommer netop på grund af, at der er sket et brud på tilliden ved at den ene part eller begge parter har været utro.

Utroskab kan være flere forskellige ting, og grænsen for utroskab kan forstås forskelligt fra par til par. Nogle par vil opleve bredere rammer for hvad der er okay, og andre mere snævre rammer for hvad der er okay.

Uanset hvad er det et stort brud på tilliden når par oplever utroskab i deres relation. For mange par er det et brud på hele fundamentet for parforholdet, nemlig det faktum at det bare er ”dig og mig”.

Utroskab forekommer mere hyppigt end mange går rundt og tror. Det forholder sig faktisk sådan, at tæt på 50 % af Danmarks befolkning på et tidspunkt i deres liv vil opleve utroskab i deres parforhold.

Konsekvenser af utroskab

For nogle par opleves utroskab som det ultimative svigt – et svigt man ikke kan rejse sig fra igen. For disse par er det en naturlig og direkte konsekvens af utroskaben at parret går fra hinanden.

For andre par bliver relationen brudt på grund af, at den der har været utro, falder for den person vedkommende har været utro med, og ønsker at forfølge de følelser.

I de to ovenstående tilfælde vil det ikke give mening med parterapi, da parterapi kræver at begge parter har lyst til at arbejde på at finde tilliden og kærligheden til hinanden igen.

Men hvis parret har børn sammen og på den måde fortsat vil forblive bundne af hinanden, vil det vil i høj grad give mening at have en familiesamtale med parret. I sådan en familiesamtale vil der være fokus på hvordan de fremadrettet samarbejder bedst muligt om at give børnene en god, tryg og forudsigelig hverdag.

Helt andre par ønsker at kæmpe videre for parforholdet ved at bearbejde og tilgive utroskaben.  Der er desværre mange par, der oplever det som skamfuldt at have et ønske om at tilgive, hvorfor det kan være rigtig svært at tale med ens omgivelser om. Mange af disse par vil have stor glæde af at gå i parterapi. Nedenfor kan du læse om hvordan vi griber det an i parterapi.

Hvad arbejder vi med i parterapien?

Vi kommer først og fremmest til at tale om hvad der er sket i forhold til utroskaben, og hvad der er gået forud for det. Vi sikrer at alt der skal siges, er blevet sagt, således der ikke i fremtiden kommer flere ubehagelige overraskelser. Vi vil samtidig undgå det der kaldes ”klisterinformationer”, det vil sige unødvendige detaljer, som blot vil fæstne sig i partnerens hukommelse og fungere som en ubehagelig trigger fremadrettet.

Det er meget forskelligt hvordan den forurettede reagerer – nogle ønsker at vide alt, andre ønsker at vide så lidt som muligt. Det er vigtigt at finde en god balance således det vigtige er blevet sagt og det unødvendige er sparret.

Hvad er det vigtige og hvad er de unødvendige ”klisterinformationer”?

Vigtige informationer:

Hvor længe har utroskaben foregået? Kender partneren vedkommende utroskaben er foregået med? Er der andre der kender til det? Er det helt afsluttet? Var det en ren seksuel forbindelse, eller var der følelser involveret? Har utroskaben foregået i et fælles hjem?

Unødvendige “klisterinformationer”:

Detaljer om den seksuelle oplevelse (tøj, stillinger, hvad der blev sagt osv), samt vurderinger af om han eller hun var pænere/frækkere/sødere end en selv.

Vi kommer til at tale om hvilken betydning det har haft for hver part i parforholdet – altså hvilke følelser og tanker der er forbundet med svigtet nu.

Vi kommer med udgangspunkt i alt dette og mere til at hjælpe parret med at bearbejde tillidsbruddet, således tilliden stille og roligt igen kan genopbygges.

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann.

At ønske den anden er tankelæser

Når mennesker indgår i parforhold har de en tendens til at gerne ville sammensmelte med den anden.  Man vil gerne være meget tætte. Man vil gerne vide hvad hinanden tænker og føler. Man vil gerne dele livet sammen. Man vil gerne være den person, der kender den anden bedst.

Det er alle nogle rigtig gode ønsker – der vidner om hvor stor kærligheden mellem mennesker kan være.

Ofte sker det dog, at fordi man er så tætte, nære og kender hinanden så godt –  at man så også kan komme til at forvente det umulige af den anden.

Man kan let komme til at forvente af ens partner, at han eller hun ved hvad man tænker, føler og har brug for. Sagt på en anden måde; man kommer til at forvente af ens partner af han eller hun er en tankelæser.

”Hvad siger det om os som par?”

Jeg kan ligeså godt med det samme afsløre, at jeg endnu ikke har mødt en person, der kunne læse tanker. Har du det? Formentligt ikke. Så hvorfor er det mange i bund og grund godt kunne tænke sig det fra ens partner?

Mange føler, at det siger noget om hvor tætte eller ikke tætte man er med sin partner, hvis han eller hun ikke af sig selv kan regne ud hvordan man har det med noget bestemt.
Måske man tænker: ”Det har vi jo snakket om tusind gange”.

Andre tør måske ikke fortælle sin partner hvordan landet ligger, og håber derfor han eller hun selv regner det ud.

Realiteterne er dog, at uanset hvor mange gange man synes man har talt om tingene, så er det en umulig opgave for ens partner, at altid kunne regne ud hvad man har brug for.

Nogle gange ved partneren det højst sandsynligt – men ikke altid, og det er helt okay.

At være assertiv

Hvad gør man så når han eller hun ikke kan regne det ud af sig selv?

Man fortæller vedkommende det man føler, tænker og vigtigst af alt; det man har brug for.

Det kaldes at være assertiv.

At være assertiv betyder:

”Assertiv adfærd og kommunikation er at være i stand til at turde – og at kunne – udtrykke sine behov, meninger og holdninger klart og utvetydigt med respekt for sig selv og modparten. Det handler om at stå ved sig selv og få tingene sagt uden omsvøb.”

Når man fortæller sin partner hvad man har brug for på en god og respektfuld måde, er der langt større sandsynlighed for at man faktisk får det.

Så en opfordring herfra er at gøre dig selv og din partner en tjeneste ved at kommunikere dine tanker, følelser og behov mere tydeligt.

Parterapeuten fortæller om parterapi

Af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

En beskrivelse af parterapi

Det er aldrig kedeligt at være parterapeut, da alle parforløb er meget forskellige og kan have forskellige formål.

Hvorfor kommer man i parterapi?

• Man ønsker hjælp til at genopdage den store kærlighed og intimitet i parforholdet.
• Man ønsker at gøre et allerede godt parforhold endnu stærkere og mere meningsfuldt.
• Man ønsker hjælp til at arbejde videre med parforholdet efter eventuelle traumer, tillidsbrud, svigt og utroskab.
• Man ønsker hjælp til afklaring og til at komme godt fra hinanden. I sådan et tilfælde vil terapien dog ikke længere have karakter af parterapi.

Hvilke par kommer i parterapi?

Jeg møder Hr. og Fru Danmark, der har været sammen i flere årtier og gerne vil genfinde romantikken og intimiteten til hinanden.

Det helt unge par, der kun har været sammen et par år, men som ved de gerne vil kæmpe for deres kærlighed til hinanden.

De nye forældre, der føler at mor- og farrollen tager overfor parforholdet.

Den sammenbragte familie der forsøger at få alle enderne til at mødes.

Hvad kan I forvente at få ud af et parterapeutisk forløb med mig som jeres parterapeut?

★ Et rart og trygt rum hvor I får hjælpe til lettere at få øje på hinanden.

★ Indsigt og forståelse i jeres parforholdshistorie og tilhørende kommunikationsmønster.

★ Indsigt og forståelse for hvad du og din partner har med i bagagen, der kan influere jeres relation.

★ Redskaber til at håndtere og forstå jeres udfordringer.

★ Forståelse, respekt og anerkendelse af jer som individer og som par.

Tre råd fra parterapeuten

♡ Et godt parforhold kræver en indsats og villighed fra jer begge, så det er vigtigt at have en samtale om, hvorledes I kan prioritere jeres parforhold.

♡ Det er en grundregel, at det altid skaber større tillid og nærhed, når man i parforholdet tør vise sin partner sårbarhed fremfor at komme med angreb, spydigheder og stikpiller. Næste gang du mærker en overvældende trang til at sige noget hårdt og kritisk, så prøv at overveje om du kan sige det på en mere rolig og mere følelsesmæssig ærlig måde. (Se ovenstående eksempel med Kristian og Katrine).

Læs også mere om dette her: https://psykologogparterapeut.dk/stikpiller-og-spydige-bemaerkning-hvorfor/

♡ En rigtig god og kærlig grundregel for parforholdet er at altid sørge for at sige pænt hej og farvel til hinanden. Der er fire tidspunkter på døgnet, hvor vi hilser på hinanden på denne måde: når vi vågner, når vi tager af sted på arbejde, når vi kommer fra arbejde, og når vi siger godnat. Så hvis I har svært ved at finde tiden til at prioritere hinanden, så er dette et godt sted at starte, da det er med til at sætte stemningen mellem jer resten af dagen.

Lad mig endelig høre fra jer over mail eller telefon, hvis I skulle være blevet nysgerrige på at starte i parterapi hos mig.
https://psykologogparterapeut.dk/kontakt/

Kærlig hilsen
Maria

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Hvad går igen hos de par, jeg møder som parterapeut?

Alle par består af to forskellige individer med hver deres historie, personlighed, drømme og behov, hvorfor alle par også er forskellige i udgangspunktet. Alligevel kan jeg dog se nogle fællestræk, der går igen hos rigtig mange af de par, jeg møder i klinikken som parterapeut.

1: Jo mere den ene presser på, des mere trækker den anden sig (og omvendt!)

Det første jeg ser gå igen hos mange par er et kommunikationsmønster, der er præget af den ene presser på alt imens den anden trækker sig. Det kan for eksempelvis lyde således:

Julie: ”Kan du da ikke bare for en gang skyld holde fri en hel weekend? Du efterlader mig altid bare med børnene og alt det praktiske”, siger hun oprørt og fortvivlet.

Anders: ”Du brokker dig fandeme altid, måske det er derfor jeg hellere vil være på arbejde end hjemme sammen med dig”, siger han, og kigger ned i sin mobil igen.

Lad os lige prøve at oversætte dette set med tilknytningsbrillerne på.

Tilknytning – hvad er det for noget?
Tilknytning er et begreb, der beskriver hvordan et individ forholder sig til andre og til sig selv på baggrund af den eller de relationer, vedkommende har haft til vigtige omsorgspersoner (typisk forældre).
Der findes fire forskellige former for tilknytning – der overordnet set inddeles efter en vurdering af, om det er en tryg eller usikker tilknytning. De kaldes tryg, undgående, ambivalent og desorganiseret.

Så vil det i stedet lyde sådan her:

Julie: ”Jeg savner dig sådan, og jeg bliver rigtig bange for at børnene og jeg ikke længere er vigtige for dig”.

Anders: ”Jeg føler mig så utilstrækkelig, når du siger sådan nogle ting til mig. Jeg arbejder jo for at kunne forsørge jer og passe på jer”.

I stedet for at give udtryk for de sårbare og bløde følelser, kan man meget let komme til at give udtryk for de hårde følelser, dette er med til at forstærke det overordnede mønster, hvor jo mere den ene presser på, des længere væk bevæger den anden sig. Der vil være en tendens til at det er kvinden, der presser på og manden, der trækker sig, men det ses selvfølgelig også omvendt.

 Hvad gør vi i parterapien?

I parterapien vil vi arbejde med at forstå det mønster, der kommer til at tage netop jer, og derved stjæle kontakten mellem jer. Vi vil undersøge de følelser og selvbilleder, der er forbundet med mønsteret og være nysgerrige på, om der måske er nogle paralleller til opvækst eller andre tidligere erfaringer. Ligeledes vil vi arbejde med at ”oversætte” til tilknytningssprog, som man kan se et eksempel på med Anders og Julie.

2: Når familien udvides

Det kan udfordre mange par når rollen som henholdsvis mor og far kommer til at tage overfor parforholdet. Det er uden tvivl noget af en prøvelse for parforholdet når to bliver tre. Mange glæder sig selvfølgelig rigtig meget til forældrerollen, og det føles måske, som om man kommer endnu tættere på hinanden i parforholdet, når man sammen sætter et lille væsen i verden. Men udover glæden ved at sammen være vidne til det lille barns opvækst, så står den også på bleskift, leverpostejsmadder, børnesnot på blusen, manglende søvn og derfor markant mindre kvalitetstid med hinanden.

Hvad gør vi i parterapien?

Det vi kan gøre i parterapien er at arbejde med, hvordan I kan finde hinanden igen under de nye omstændigheder, samt at blive klogere på hvad der kan gøre det udfordrende eller svært for jer fremover i forhold til at kunne beholde en god kontakt til hinanden som forældre og som kærester.

3: Er du der? Eller er du der ikke?

Den tredje ting, jeg ofte møder i klinikken, lægger sig på visse måder op af den første ting. Jeg oplever ofte par, der opsøger parterapi, på grund af kvinden ikke længere kan holde ud at være i tvivl om, hvorvidt hendes mand reelt er investeret i parforholdet eller ej. Det kan blandt andet komme til udtryk på disse måder:

• At kvinden ikke længere magter at kæmpe, hvorfor hun nu i stedet trækker sig. Dette kaldes inden for emotionsfokuseret parterapi (EFT) en ”burned-out pursuer” – en der ikke længere har overskuddet eller lysten til at kæmpe for at nærme sig sin partner.
• At kvinden ikke føler sig alene med det hjemlige ansvar i forhold til eventuelle børn og praktiske gøremål.
• At kvinden oplever og føler, at manden ikke længere viser hende interesse.

Hvad gør vi i parterapien?

Det grundlæggende spørgsmål i ovenstående tilfælde er: ”Er du der for mig?”, og ovenstående eksempler er hvorpå dette spørgsmål kan komme til udtryk.

Gennem forskning fra Ottawa instituttet i EFT ved man, at den faktor, der bedst kan forudsige, hvorvidt et parforhold holder i længden, er kvindens tiltro til, at manden er der for hende. Netop derfor er det vigtigt, at vi i parterapien arbejder med at skabe åbenhed og tillid, således at I som par kan blive et team om usikkerheden og mønsteret, og derved igen opnå tilliden og kontakten til hinanden.

4: At manden føler sig utilstrækkelig

Den fjerde ting jeg ofte ser er en mand, der går rundt og føler sig utilstrækkelig – som mand, far, kæreste og forsøger. Det kan blandt andet opstå, hvis kvindens opråb om nærhed udtrykkes på en måde, hvor det eneste manden reelt kan høre er ”Du er ikke god nok” i den ene eller anden form.

Dette handler selvfølgelig om mange ting, men det vil typisk handle om to overordnede ting; kommunikationsformen eller dynamikken mellem parret – og kvindens behov for kontrol, der fungerer eller har fungeret som en overlevelsesmekanisme.

Det kan være meget svært at give slip på kontrollen over de hjemlige gøremål og børneopdragelse, hvis man har været vant til at det har været nødvendigt selv at have kontrollen med det hele. Dette kan ofte ende ud i ytringer som eksempelvis: ”Det er ikke sådan du skal give børnene deres vintertøj på”, ”Du ved godt børnene kun må få cornflakes i weekenden”, ”Er du sikker på du har skyllet salaten ordentligt?” osv.

 Hvad gør vi i parterapien?

I disse tilfælde vil vi arbejde med at skabe bedre kommunikation, således at der vil være mere rum til at være trygge og sårbare overfor hinanden – og vigtigst af alt opbygge tillid til hinanden. Endvidere vil vi arbejde med at forstå kvindens kontrol som en overlevelsesmekanisme, der har været nødvendig for hende i hendes liv. Her vil vi blandt andet gå tilbage og kigge på eventuelle tilknytningstraumer i barndommen og tidligere i parforholdet med henblik på at forstå, hvorvidt denne form for overlevelsesmekanisme fortsat er nødvendig og gavnlig. Endeligt vil vi også undersøge hvilken påvirkning denne dynamik har for begge parter.

5: Når sexlivet ikke kører

Rigtig mange par oplever, at deres sexliv er blevet udfordrende på den ene eller anden måde. Sex er for mange en vigtig del af parforholdet, hvorfor der selvfølgelig også er plads til at tale om sex, når man er i parterapi.

Hvad gør vi i parterapien?

Vi kan tale om emotionelle såvel som fysiske udfordringer – det vigtigste er, at der bliver et rum, hvor man kan tale åbent om udfordringerne. Det kan være meget svært for par selv at tale sammen om et ikke-fungerende sexliv, da mange kan have svært ved at finde ud af, hvor man må træde og hvor man ikke må træde. Netop derfor giver det god mening, at tale om de givne udfordringer i et trygt rum, hvor en parterapeut sidder klar til at passe på jer og guide jer.

Læs mere om hvordan vi kan tale om sex i parterapi her:
https://psykologogparterapeut.dk/kan-man-tale-om-sex-i-parterapi/

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann.

Kan du eller din partner finde på at komme med stikpiller?

Kommer I til at bide af hinanden og udtrykke spydige bemærkninger?

Er der en dårlig stemning?

Hvis du kan genkende noget af dette, så læs endelig med her.

Det usagte forhindrer kontakten

Når vi i parforhold kommer med spydige bemærkninger og stikpiller er det ofte fordi der er noget usagt, der forhindrer en god kontakt. Det kan være noget vi ikke tillader os selv at sige eller måske endda overhovedet at komme i kontakt med.

Når noget koger inde i os, vil det som udgangspunkt finde vej til overfladen på den ene eller anden måde. Netop derfor er det en god idé at give udtryk for det der plager dig på en hensigtsmæssig måde.

Stikpiller og spydige bemærkninger forurener rummet mellem jer – det er med til at give en dårlig stemning, og det gør relationen mellem jer mere utryg. Langt de fleste par jeg møder i klinikken, har ikke lyst til at gå og bide af hinanden, men det sker alligevel. Men hvorfor nu det? For mange par er det en udvikling der er sket gradvist gennem flere måneder eller år, og pludseligt kan det blive svært at få hold i.

Hvad kan man gøre?

Første skridt er at blive opmærksom på ens ord og handlinger – altså at man begynder at registrere hvornår man bider af ens partner.

Næste skridt er at begynde at forstå hvorfor – hvad er benzinen til disse stikpiller? Hvad er den dybere liggende frustration?

Det sidste skridt er at begynde at handle anderledes. Det kræver man aktivt vælger, at forsøge at gøre noget andet end det man plejer.

Det kræver man begynder at fortælle på en ordentlig og hensigtsmæssig måde hvad der går én på og hvad det er man har brug for. Det kan lyde sådan her:

”Jeg kan mærke, at det frustrerer mig/gør mig ked af det, når….”

”Jeg har brug for…”

”Det er svært for mig når…”

”Jeg kunne rigtig godt tænke mig….”

Stå ved når du fejler

Endvidere kræver det man står ved det når man ikke får det sagt på en god måde, og så vender tilbage og undskylder for at have bidt af den anden.

Kunne I have brug for hjælp til at få greb om hvordan i kommunikerer derhjemme, er I meget velkomne til at kontakte mig og så finder vi en tid sammen.

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Fan af kærlighed og parforholdet

Lad mig bare sige det, som det er. Jeg er en stor fan af kærligheden og parforholdet. Det bedste jeg ved her i verden er at dele livet med min kæreste. Vi har været sammen i mange år efterhånden og valgte for to år siden at købe en lejlighed sammen. Det passede min indre romantiker rigtig godt – for det at vælge at investere i en lejlighed sammen, var for mig at se også et symbol på at vi valgte at investere i hinanden og i vores fælles fremtid.

Når jeg møder par i klinikken

Når jeg møder par som står et svært sted har jeg en stor lyst til at hjælpe dem på rette kurs igen, netop fordi jeg ved hvor vigtig parforholdsrelationen er, og fordi jeg ved hvor smertefuldt det kan være når kærligheden møder større eller mindre bump på vejen.

Hvordan har jeg specialiseret mig?

Jeg husker meget tydeligt gennem mit studie som psykolog, at jeg altid spidsede lidt ekstra ører når undervisningen faldt på parforholdsrelationen. Måden hvorpå jeg valgte at tilrettelægge mit studie på afspejler også min forkærlighed til parterapi. Når det kom til valgfag valgte jeg fagene, der handlede om kærlighed og familieliv. Jeg skrev min bachelor om hvorledes ens opvækst og tilknytning kan påvirke en senere i livet i forhold til parforhold. Endeligt valgte jeg at skrive mit speciale indenfor parterapi.
Ikke nok med det, så er dette år også gået med en efteruddannelse i parterapi, så ja, jeg er virkelig en fan af parforholdet og parterapi.

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann.

Hvad er stress?

I dette indlæg kan du blive klogere på hvad stress er, hvordan det opstår og hvorledes man kan afhjælpe det.

Lad os først og fremmest se på en definition af stress:

”Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende« (kilde: Lazarus RS, Folkman S. Stress, appraisal and coping. New York: Springer, 1984.)

Sagt med andre ord er stress den fysiske og mentale tilstand vi mærker, når vi oplever en uoverensstemmelse mellem hvor meget vi kan give af os selv og hvor meget der forventes.

Akut stress og længerevarende stress

Stress kan være mange ting.
Akut stress er den naturlige og sunde respons vi mærker når vi fx er til jobsamtale, skal tale foran mange mennesker eller når vi pludselig ikke kan finde passet i lufthavnen.

Den længerevarende stress er den usunde stress vi mærker, når vi over en længere periode på flere uger, måneder og endda år ikke oplever at vi kan følge med.
Det kan eksempelvis opstå i forbindelse med:

• Arbejdspres, der fx kan udmønte sig gennem for mange opgaver, for lidt tid eller for få ressourcer.
• Tidspres på hjemmefronten – altså oplevelsen af, at vi ikke kan få enderne til at mødes derhjemme.
• Når en vi holder af, er kritisk syg eller vi selv er syge.
• Når vi dagligt over en længere periode er bekymrede og stressede over vores økonomi.
• Når vi føler at vi aldrig må trække stikket og bare være til.
• Når alt bare er for meget af mange forskellige årsager.

Ovenstående er eksempler på hvad der kan trigge stress – det er ikke ensbetydende med, at alle der oplever ovenstående vil være stresset. Men hvorfor ikke det?
Om vi bliver stressede eller ej afhænger af flere faktorer. Den måde det enkelte menneske oplever, erfarer, forstår og håndterer disse ting på samt deres individuelle ressourcer og udfordringer er med til at afgøre om man bliver stresset eller ej.

Symptomer på stress

Fysiske symptomer:

• Hjertebanken
• Hovedpine
• Mavesmerter
• Indre uro
• Svedeture
• Ændret appetit
• Lavt immunforsvar
• Træthed
• Søvnproblemer

Psykiske symptomer:

• Manglende lyst
• Rastløshed
• Nedsat humør
• Koncentrationsbesvær
• Hukommelsesbesvær
• Aggressivitet
• Irritabilitet
• ubeslutsomhed

Hvad kan vi tale om i terapien?

Alle mennesker er forskellige, hvorfor alle stressforløb også er det, men alligevel kan jeg her ridse nogle spørgsmål op som vi typisk vil beskæftige os med.
De er som følgende:

Hvad mærker du lige nu?

Hvad har du mærket de sidste uger og måneder?

Hvad er konsekvenser af netop din stress?

Hvilke årsager ligger til grund for din stress?

Har du tidligere haft det på samme måde?

Hvad er henholdsvis dine ressourcer og dine udfordringer?

Hvad er gået forud for stress?
Udover de ovenstående spørgsmål, vil vi også beskæftige os med om der kan være noget inde i dig, der er med til at gøre, at du bliver stresset.
Det er min erfaring som psykolog, at stress ofte hænger sammen med eksempelvis perfektionisme og/eller et lavt selvværd.
Hvis vi er meget perfektionistiske, er det svært at stille os tilfredse med en plan b, en uløst opgave eller en opgave kun løst 80 % godt.
På samme måde hvis vi har et lavt selvværd, er det ikke altid, at vi tillader os selv at trække vejret og mærke efter hvor meget vi kan holde til, og det kan tilmed være svært at få sagt fra.

Hvordan får man det bedre?

Der er ikke kun en god løsning eller en kur mod stress. Så her kigger vi blot på et udgangspunkt ud af mange.

Først og fremmest er en del af løsningen at arbejde med ovenstående spørgsmål, således vi ved hvorfor du er blevet stresset.
Det næste skridt er at handle på det – både nu og her, og på lang sigt.

Nu og her løsningen kan se meget forskellig ud fra person til person – den afhænger nemlig af sværhedsgraden af stressen. Det kan variere mellem fuldtidssygemelding, deltidssygemelding og blot ændrede strategier i hverdagen.
Uanset hvad er det vigtigt at nervesystemet kommer i ro og at man handler lyststyret. Det sidste den stressede krop har brug for er at man svinger pisken over sig selv. Så man skal være opmærksom på at behandle sig selv godt og give sin krop tid til mærke hvad den har brug for og lyst til.

Gode ideer til at mindske alarmberedskabet i vores krop:

• Gåture uden alt for mange stimuli
• TV-serier
• Gode bøger
• Madlavning for hyggens skyld
• Puslespil
• Socialt samvær

Den langsigtede løsning handler om at blive klog på sig selv – at kende egen krop og grænser, samt at lære strategier til at håndtere stressede perioder eller situationer fremover.

Man kunne snildt fortælle meget mere om stress og dets behandlingsmuligheder – men man skal jo stoppe et sted, og det blev her 😊

Er du stresset? Eller ved du har tendens til hurtigt at blive stresset og overvældet?

Så kontakt psykolog Maria Schurmann på mail: kontakt@psykologogparterapeut.dk eller over mobil: 93977270.

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann.

Time out og time in

Dette blogindlæg serverer et godt, simpelt og gratis redskab til hvordan man kan håndtere en konflikt.

Der findes mange forskellige redskaber til hvordan man løser konflikter – dette er blot et af dem. Det er dejligt simpelt og virker for de fleste – så jeg håber det også kan være en hjælp for dig.

Hvornår bruger man det?

Dette redskab er til når man er landet hovedkulds i en træls konflikt, som man kan mærke, ikke er tæt på at blive løst, men i stedet er under optrapning.

Hvad gør man helt konkret?

Forberedelse i fredstid

Det absolut første skridt er man i fredstid laver en aftale med sin partner om at man vil prøve at benytte dette redskab ved næste konflikt.
Hvis I kan blive enige om det er tid til at sætte nogle spilleregler op for både time out og time in.

Gå igennem følgende tjek-liste sammen:

1. Hvordan skal vi sige at det er tid til time out?
   (Fx: ”Er det tid til en time out?”)
2. Hvor længe skal en time-out vare hjemme hos os?
   (Fx 10 min., 30 min., 1. time)
3. Hvad gør vi hvis vi ikke er klar til time in, når time out tiden er udløbet?
   (”Jeg kan mærke jeg fortsat er uhensigtsmæssigt irriteret, kan vi tage en halv time mere?”)
4. Hvad skal vi lave sammen i time in?
   (Det er vigtigt I i fredstid laver en fællesstrategi for hvad I skal gøre i time in. Der er en regel for time in, og det er at I ikke skal vende tilbage til konflikten, men i stedet gøre en lille rar ting sammen: dele en sodavand, læse i avisen sammen, se et afsnit, gå ud og nærstudere blomsterne i haven osv.)

Når I har været igennem denne tjekliste er I klar til at bruge redskabet ved næste konflikt.

Under selve konflikten

Det første man gør i kampens hede, er at når man har registreret at den aktuelle konflikt er på vej til at have sit helt eget liv, så siger man:

• ”Jeg tror det er ved at være tid til en time out. Skal vi mødes her igen om et kvarter/en time?”
• Overholde tiden i time out eller bede om forlængelse.
• Finde sammen i time in, og gør det I har aftalt der skal ske i netop jeres time in.

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann.

Denne gang kan I prøve en rigtig ”feel good” øvelse på bloggen.

Dette blogindlæg handler nemlig om taknemmelighed.

Det kan være let at glemme de mange ting vi alle har at være taknemmelige og glade over – nogle har selvfølgelig flere end andre – og i nogle perioder kan det føles som om der ikke er meget at være taknemmelig over.

Denne øvelse består i at liste alle de små og store ting op her i livet som man kan mærke man sætter pris på.
Der er ikke nogen struktur – det er en skriveøvelse, som du kan lave på din helt egen måde.
Nogle ting på listen vil være øjebliksbilleder, andre ting vil du måske også skrive på en lignende liste om et år. Man kan lave denne øvelse når man har brug for at komme i kontakt med noget godt og noget værdsættelse.

Her kan I se min liste:

Jeg er taknemmelig over:
Min kæreste og det liv vi lever sammen.
At min kæreste og jeg har mange fælles drømme.
Min bedste veninde.
Min svigerfamilie.
At jeg skal på ferie og have en masse oplevelser og spise lækre ting.
At jeg for nylig har fået øjnene op for hvor lækkert basilikum og mozzarella smager.
At min forretning kører godt, og jeg har en masse søde klienter.
At vi I år har fået istandsat den fineste altan hjemme hos os.
At jeg har været på neglesalon for første gang – og er vild med det.
At det ikke er længe siden jeg har set mine mostre og deres familie.
At jeg senere i dag skal gå tur og fodre ænder.