Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Hvis man har udfordringer i sit parforhold, er det for mange naturligt at give den anden skylden for det. Det at kalde den anden for ”skurken” befrier nemlig en selv for et ansvar. Det kan være dejligt lige nu og her at tænke man er uden ansvar fordi så lægger forandringsbyrden ikke på en selv – men på den anden.

Udfordringen i dette er at man som par sjældent bevæger sig fremad hvis ikke hver part har øje på sin egen andel i udfordringerne.

Grundlæggende er der ingen ”skurke” i parforhold – langt de fleste udfordringer i parforhold opstår på baggrund af den dynamik man sammen indgår i. Med andre kan man sige at ”skurken” er den dynamik eller det mønster der opstår mellem to mennesker.

I parterapien kan jeg hjælpe jer med at gå på opdagelse i hvor det bliver svært for netop jer, samt hjælpe jer til at få øje på hvor i hver især kan være med til at skabe forandringer.

Et vigtigt element i parterapi er at få øje på at det ikke nytter noget at tale om skyld – men i stedet om ansvar. I et parforhold deler man altid et lige ansvar for at få relationen til at fungere.

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Man kan vise kærlighed på mange forskellige måder – også på måder, der måske ikke altid er synlige for ens partner.
Overordnet kan man vise kærlighed med ord, prioriteringer af hinanden i form af tid, berøringer, gaver og tjenester – men under disse kategorier er der et utal af variationer. Det kan være når man kalder ens kæreste søde navne, reder sengen, pumper cykelhjulene, køber den andens yndlingsmad og meget andet.

Har I som par lyst til en lille opgave sammen – eller vil du blot reflektere alene, så læs med her.

Prøv at spørg din partner om følgende:

Hvordan oplever du selv, at du viser mig kærlighed?

Hvornår mærker du, at jeg elsker dig og viser dig kærlighed?

Hvis jeg kunne gøre en yderligere lille ting for at vise dig kærlighed, hvad kunne så være dejligt at jeg gjorde?

Og byt så roller <3

Har I lyst til at arbejde mere med jeres parforhold, så kontakt mig endeligt med henblik på at booke en session – det er lige det jeg er her for 🙂

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Sommeren er over os og det betyder også for mange at det er tid til sommerferie. De fleste af os glæder os til sommerferie og ser håbefuldt frem til kvalitetstid med dem vi elsker og/eller ro til at samle os selv igen og gøre klar til en ny sæson.

Men for mange kan forventningens glæde hurtigt blive erstattet af skuffelser og dårlig stemning.

Jeg har i nedenstående blodindlæg skrevet fire råd til at håndtere konflikter i ferien, så læs gerne med her også: https://psykologogparterapeut.dk/ferien-banker-paa-doeren-fire-gode-raad-til-at-haandtere-konflikter-og-daarlig-stemning/

Udover at følge de fire råd til konflikthåndtering er der også en anden væsentlig pointe som jeg nu vil dele med jer.  Det er ganske simpelt råd – men det er også nogle gange de bedste.

Forventningsafstemning

Rådet er ganske enkelt at I skal huske at forventningsafstemme med hinanden. Rigtig mange par ryger i den fælde, at de antager uden at have talt om det, at den anden har samme planer, drømme, ønsker og behov til ferien som man selv har. Det farlige i det er, at det let kan udløse skuffelser og frustrationer når tingene ikke går som man have ønsket, og de skuffelser kan let manifestere sig i skænderier, der stjæler den gode kontakt mellem jer. I kan forventningsafstemme ved at spørge hinanden kort og godt: hvad drømmer du om denne sommerferie? Eller i kan finde inspiration i nedenstående spørgsmål.

 

Eksempler på spørgsmål til forventningsafstemning:

Hvad drømmer du om at få ud af denne sommerferie? (fx familietid, tosomhed, alenetid, afstresning, renovering i hjemmet osv)

Hvad vil du gerne mærke i kontakten mellem os? (fx nærhed, at kunne have det sjovt det sammen, være intime, være alvorlige)

Kan du nævne tre konkrete oplevelser, der vil gøre dig glad på ferien? (fx at se en bestemt attraktion, at spise en bestemt is, se nogle bestemte mennesker)

Hvad har du brug for fra mig for at kunne få den sommer du trænger til? (fx at kommunikere mere tydeligt, undgå at bide af hinanden, være omsorgsfuld)

Hvad kan du se du selv skal gøre for at få den sommer du har lyst til? (være opmærksom på min egen attitude, måde at kommunikere på)

Og sidst men ikke mindst: husk endelig de helt lavpraktiske ting, som fx hvornår skal vi køre, skal vi spise aftensmad på vejen, hvor meget skal vi nå osv)

 

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig sommer 😊

 

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Sex kan være svært at tale om

Selvom sex er overalt omkring os, så er det fortsat et emne, der er svært for mange at tale om – særligt hvis man oplever udfordringer på den front.

Sex er for de fleste mennesker en naturlig del af et parforhold – hvad enten sexlivet er velfungerende eller ej. Netop på grund af sex er en naturlig del af et parforhold og fordi det kan være lidt bekvemt for par selv at bringe på banen sørger jeg for altid at spørge ind til parrets sexliv ved første parsamtale – på den måde ved mine par i klinikken at sex er noget vi frit kan tale om i det terapeutiske rum.

Udfordringerne er rykket med ind i soveværelset

For mange par er der en sammenhæng mellem generelle udfordringer i parforholdet og udfordringer i parrets seksuelle liv. Således møder jeg rigtig mange par i klinikken hvor deres udfordringer er rykket med ind i soveværelset. Men hvilke slags problemer i soveværelset kan man tale om i parterapi?

For at svare helt kort – alle slags problemer. Det vil ikke være alle slags problemer vi kan løse i det terapeutiske rum – men bare det at der bliver skabt et rum hvor man trygt kan tale om udfordringerne uden at ende med at skændes er for mange par en stor hjælp. Der vil være nogen problemer som kræver specialiseret hjælp fx i form af medicinsk behandling, dette kan jeg ikke hjælpe direkte med, men jeg kan være med at til at starte snakken og viderehenvise til nogen der kan hjælpe.

Men rigtig mange problemer i forhold til sex kan man afhjælpe med parterapi. De fleste udfordringer i soveværelset handler nemlig om dårlig kommunikation i form af misforståelser og måske oplevelser af svigt og fornemmelser af usikkerhed og utryghed med hinanden.

Herunder kan I læse nogle eksempler på typiske udfordringer:

• At den ene trækker sig og ikke længere har lyst til sex og den anden føler sig afvist
• At begge har trukket sig og der som resultat af det længe ikke har været et aktivt sexliv
• At man har forskellige tændingsmønstre
• At man har fået bestemte roller i relationen og soveværelset, som man har svært ved at bryde ud af
• At den ene føler sig presset til at have sex
• At man oplever skam over egen sexlyst eller mangel på den

Hvad kan vi få hjælp til?

Som psykolog og parterapeut kan jeg hjælpe jer med at tale om de udfordringer netop I oplever, samtidigt med vi kan tale om hvilke veje der kan være for at opnå eller genskabe et godt sexliv.

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Første råd fra parterapeuten.

Et skænderi kan hurtigt opstå hvis man starter med at udtrykke sig aggressivt, vredt eller irriteret fremfor respektfuldt, roligt og sårbart. Et klassisk eksempel på dette er:

Hun: ”Du er så ligeglad med os. Du er aldrig hjemme”

Han: ”Det passer fandeme ikke. Du er aldrig tilfreds med noget jeg gør.”

Hvis parret formår at udtrykke sig selv respektfuldt, roligt og sårbart her i stedet for vil det kunne føre til en god snak fremfor et skænderi. Det kunne lyde således:

Hun: ”Jeg kan mærke, at jeg bliver virkelig usikker på om du vil mig og børnene når du arbejder så meget. Jeg savner dig virkelig.”

Han: ”Selvfølgelig vil jeg jer gerne. Jeg savner også jer, men jeg prøver på at tjene penge så vi har råd til at renovere huset.”

Andet råd fra parterapeuten.

Et skænderi kan hurtigt eskalere hvis man glemmer at lytte til hinanden og anerkende hinanden udgangspunkter. Et klassisk eksempel på dette er:

Han: ”Når jeg spørger om jeg skal hjælpe med noget, siger du nej – men alligevel brokker du dig hver dag over jeg ikke laver noget”

Hun: ”Det passer simpelthen ikke. Du spørger aldrig. Der er masser af ting jeg gerne vil have du gør”.

Hvis parret øver sig i at imødekomme den andens udgangspunkt før man tyr til eget argument, vil et skænderi lynhurtigt blive deeskaleret. Et eksempel på det:

Han: ”Når jeg spørger om jeg skal hjælpe med noget, siger du nej – men alligevel brokker du dig over jeg ikke laver noget”

Hun: ”Jeg var ikke klar over at du føler jeg brokker mig hele tiden. Det er ikke min hensigt. Jeg vil gerne have at du hjælper til.”

Tredje råd fra parterapeuten.

Når I har haft et lille optrin så sørg for at passe godt på hinanden. Marker for hinanden at I lige havde et svært øjeblik ved at give hinanden et godt kram, fortælle hinanden hvor meget i betyder for hinanden eller se et hyggeligt youtube klip sammen. Det vigtigste er blot at I viser hinanden at i stadig er der for hinanden <3

Har I brug for mere hjælp er i meget velkomne til at kontakte mig med henblik på at opstarte parterapi. Se mine kontaktinformationer her: https://psykologogparterapeut.dk/kontakt/

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Mennesker anno 2019 har en tendens til at skynde sig.

Vi skynder os ud ad døren om morgenen, og vi skynder os hjem fra arbejde.

Vi skynder os ud at handle, og vi skynder os hjem at lave mad.  

Og vi tager os selv i at være godt selvtilfredse når vi har haft en dejlig effektiv dag, hvor vi både har været på arbejde, til træning, snakket med en ven/kunde/kollega på vejen hjem, taget hovedrengøringen, haft kvalitetstid med børnene og haft sex med vores kæreste om aftenen.

Men spørgsmålet er om vi ikke forventer for meget af os selv? Og hvorvidt vi trives med at altid skulle skynde os?

På arbejdspladserne taler vi meget om effektivitet og i privatlivet taler vi om selvudvikling. Det er ikke svært at forstå hvorfor mange knækker nakken og ender med stress.

Læs mere om hvad jeg skriver om stress her:https://psykologogparterapeut.dk/stress/

Det handler ikke om at blive ligeglad – men om at blive bevidst

Jeg er ikke fortaler for at vi bare helt skal trække stikket og blive ligeglade – men jeg er fortaler for at vi forsøger at finde en balance. En balance mellem at fylde sit liv med ting der giver os glæde, stolthed og følelsen af at have udrettet noget – men også ting der giver os ro, velbehag og magelighed.

Jeg tror mange glemmer at tænke på at man skal kunne holde til at leve sit liv i mange år. Hvis vi har skyndt os fra 20’erne til 50’erne hvor meget mere kan vi så egentligt holde til?

Mine bedste forslag til hvordan man sætter farten ned og få større livsglæde

Der findes mange gode måder at sætte farten ned på, og nogle vil måske være helt rigtige for dig, og andre helt forkerte. Så tag det med dig du kan bruge i netop dit liv.

1. Vær langsommere! Sæt farten fysisk ned når du går fra et lokale til et andet på dit arbejde, når du går ud mod bilen eller i mens du handler. Når vi går hurtigt, signalerer vi til vores krop og sind at vi har travlt – også selvom vi måske ikke har mere travlt end at vi ikke behøves at næsten småløbe fra hylde til køledisk i supermarkedet.
2. Gør dig umage med at være i tilstede i nuet! Læg mærke til din ageren i din dagligdag – være fx opmærksom på hvordan maden smager og om solen skinner.
3. Vær nærværende! Læg mobilen fra dig når du kommer hjem fra arbejde, og få din kæreste til at gøre det samme – og mærk glæden i nærværet med hinanden.
4. Mærk efter! Mærk efter hvordan du og din krop har det. Kroppen signalerer til os når vi er pressede, det er bare ikke altid vi tillader os selv at mærke kroppens budskab. Tillad også dig selv at mærke tilfredshed – vi behøver ikke altid at opnå yderligere.
5. Find mening! Find mening i det store og det små. Prioriter nogle enkelte elementer på arbejdet dagligt eller ugentligt som du ved du trives i. Begynd på en hobby (måske endda sammen med din kæreste). Få oplevelser: tag til en koncert, gå en tur i parken eller spil ludo efter aftensmaden.

Mit overordnede budskab med dette indlæg er:

Gør gerne alt det du gerne vil nå – men tænk over hvornår, hvor meget og hvorfor du gør det 😊

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Vi mennesker har en kompleks hjerne. Vores hjerne forsøger på alle tænkelige måder at passe på os og sikre vores overlevelse. Det lyder jo egentligt meget godt, ikke sandt? Det er det også, men ulempen ved det er dog, at hjernen blev designet for mange tusinde år siden, hvor trusler mod mennesket så væsentligt anderledes ud end det gør for os i vesten i dag.

Den menneskelige hjerne er negativt biased; dvs. at vi er mere opmærksomme på og bedre husker negative oplevelser og følelser end positive oplevelser og følelser. Dette var (og er) rent overlevelsesmæssigt en god ting, da det gennem tiden har hjulpet os til at fokusere på problemer og finde løsninger på dem, samt få os til at undgå problemet i fremtiden.
Det er på mange måder smart – men det er også en lidt lumsk tendens, da hjernen ikke altid formår at skelne mellem hvad der er reelle problemer og hvad der blot er naturlige følelser og reaktioner på og i et menneskeliv anno 2019.

Vi kan eksempelvis dagligt få ros af kunder og kollegaer uden at tænke yderlige over det, men hvis vi så en dag får en reprimande af vores chef eller uheldig kommentar fra en kunde kan vi blive så optagede af det, at vi fuldstændig glemmer at vi resten af årets dage har fået ros.

Tricky i forhold til vores parforhold

Denne tendens kan også være udfordrende i vores parforhold fordi vi kan komme til at vægte et negativt element; en forglemmelse eller misforståelse højere end tyve andre gode ting.

Eksempelvis kan man have haft en rigtig dejlig weekend, men hvis weekenden slutter med en misforståelse, der giver dårlig stemning søndag aften lige inden sengetid, så er det ofte det der kommer til at fylde og præge vores overordnede oplevelse af denne weekend.

Ligeledes er vi ofte hurtigere til at brokke os end vi er til at italesætte det positive. Mange vil oftere tage sig selv i at sige: ”Det er så irriterende at du aldrig slår brættet ned” end ”Hvor er det bare dejligt du altid er sød til at få børnene klar om morgenen”.

Så hvad er lektien?

Min anbefaling er ikke at blive lalleglad og kun fremhæve alt det gode – men det er vigtigt at huske begge sider af medaljen. Man skal blive ved med at sætte grænser og italesætte frustrationer (husk dog at gøre det på en pæn måde), men vi skal samtidigt også huske at dyrke og italesætte det gode.

Læs mere om det her: https://psykologogparterapeut.dk/stikpiller-og-spydige-bemaerkning-hvorfor/

Det kan man gøre i helt små ting, som eksempelvis:

”Wauw, hvor har vi haft en dejlig weekend.”

”Tusind tak for en dejlig dag.”

”Sikke noget vidunderligt mad du har lavet i dag.”

”Hvor var det dejligt du afleverede vores pantflasker i dag.”

Skrevet af: psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Mange par oplever at den ene eller begge parter har følt sig svigtet i forbindelse med fødslen af deres fælles barn og i tiden op til og efter.
Svigt findes i mange forskellige udgaver og grader, og det er forskelligt fra person til person hvad der opleves som svigt.

Se her nogle eksempler på oplevede svigt i forbindelse med en fødsel samt tiden før og efter:

• At kvinden ikke føler manden tager nok hensyn til og har nok forståelse for hende og hendes fysiske tilstand før, under og efter fødsel.
• At manden kommer til at føle sig som en praktisk gris, der ikke kan bruges til andet end at sætte i sving med det praktiske derhjemme.
• At kvinden ikke føler hun kan regne med manden er der for hende og den nye lille.
• At manden føler sig sat på et sidespor i fht. barnet, og ikke oplever kvinden har tillid til hans evner som far.
• At kvinden føler manden ikke er nok hjemme og omvendt.
• At begge savner al den omsorg fra hinanden, som nu gives til barnet.
• og mange flere eksempler.
  

Så hvad kan man gøre for at afhjælpe at en lille ny (udover glæden) bliver til dårlig stemning og skænderier?

• Det vigtigste af alt er at kommunikere og forventnings afstemme med hinanden – også om alle de kedelige detaljer. Tag en snak med hinanden om hvordan I gerne sammen vil være forældre, hvilke værdier der skal gøre sig gældende, og om I skal have en arbejdsfordeling. Snak også om de helt konkrete situationer; sig til hvis du føler dig tilsidesat, misforstået eller savner noget.
• Vær ekstra gode ved hinanden! At få et barn er for de fleste en stor omvæltning, også selvom det er anden eller tredje barn. I er højst sandsynligt begge presset på søvn og travlhed, så vær for guds skyld gode ved hinanden. I parterapiverdenen taler man om masters og disasters. Masters er de par der vender sig mod hinanden i svære tider, og disasters er de par der vender sig væk fra hinanden og skaber afstand til hinanden i svære tider. Så øv jer i at vende jer mod hinanden og holde den gode kontakt også når I er pressede.
• Sæt tid af til hinanden – i det store og det små. Det kan være alt fra at aflyse familiefødselsdagen for at have tid til den lille familie til at få bedstemor til at gå med barnevognen en time mens i spiser en frokost osv.

At få børn er både en stor gave, men også en stor belastning for parforholdskvaliteten. Forskning viser at par med børn rapporter mindsket parforholdstilfredshed de første syv år af barnets liv, så bare rolig – det er helt normalt at synes parforholdet bliver lidt ekstra udfordrende når børn kommer til.

Har I lyst til at lære mere og tale ind jeres konkrete situation, så kontakt mig gerne og vi finder en tid til jer 🙂

Skrevet af: Psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann

Vi er netop trådt ind i et nyt år, og det er en oplagt mulighed for at være nysgerrig på sit eget liv og undersøge om der skal forandringer til.

En forandring kan både være noget man vil gøre mere af, men også noget man vil gøre mindre af.

Et klassisk eksempel på noget man vil mere af er at begynde at træne i det lokale træningscenter.

Et eksempel på noget man vil mindre er et ønske om at stille sig tilfreds med det man har – og prøve at undgå at at jagte lykken, succesen mv. mindre det næste år.

Dronningen italesatte denne tankegang meget fint i årets nytårstale.

“Vores land bliver rigere. Men bliver vores liv rigere?
Mange oplever, at tempoet øges i dagligdagen, også mere end alle kan klare. Der er så meget, man skal nå, både på arbejdspladsen og i fritiden, måske vi skaber nogle af kravene selv. Vi vil jo så gerne have det hele med – helst på én gang.
I farten kan vi blive for ivrige med at føre os frem. Det er, som om flere siger ”se på mig” og færre har øje for andre.
Jeg kan godt frygte, at eftertanken og omtanken bliver klemt og glemt.”
(Kilde: Dronningens nytårstale, 2018.)

Begge former for forandring har værdi på hver sin måde 🙂

Herunder kan I downloade et skema der kan hjælpe jer med være nysgerring på hvilke forandringer der skal til i det nye år. Der er et ark der kan udfyldes, og et ark med eksisterende svar i kan bruge som inspiration.

Skrevet af psykolog og parterapeut Maria Rauff Schurmann.

Skyld og skam

Rigtig mange mennesker bøvler med følelsen af skyld og skam. Det er to følelser der ofte hænger sammen, men de kan også sagtens opstå hver for sig. Selvom mange oplever disse to følelser samtidigt, så har de hvert deres udtryk.

Skyld hænger primært sammen med følelsen eller tanken om at have gjort noget forkert – hvorimod skam hænger sammen med følelsen at at være forkert. Af selv samme grund er skam for mange den værste følelse fordi man kommer til at føle sig så forkert.

Vi kender alle sammen til disse følelser, da de er en del af vores helt almindelige menneskelige repertoire af følelser.
Evolutionært set har det været to meget vigtige følelser. Mennesket er evolutionært set et flokdyr, det vil sige, at vi altid har været dybt afhængige af at blive accepteret af de andre i flokken. Konsekvensen i gamle dage ved ikke at være en del af flokken kunne være katastrofal – man kunne risikere ikke at være velkommen omkring bålet og på den måde være i fare i natten. Selvom det naturligvis er mange år siden mennesket levede omkring bålet, så lever de gamle følelser og instinkter fortsat i os.

Men hvordan hænger skyld og skam sammen med det?

Fordi mennesket er et socialt væsen, så har vi som sagt brug for at være en del af flokken. Noget af det der kan betyde at vi ikke er en del af flokken er hvis vi laver urimelige, uretfærdige, grimme og farlige ting, der kan have negativ betydning for os selv og andre.

Følelsen af at have skyld og at skamme sig er på den måde designet til at vi mennesker i bund og grund ikke skal gå rundt og være nogle røvhuller (undskyld sproget) 😊

Det vil sige at hvis vi ikke kunne mærke skyldfornemmelse eller skam ville vi have meget sværere ved at pejle i hvad der er socialt acceptabelt og på den måde have en langt større risiko for at handle forkert.

En normal følelse kan eskalere og blive uhensigtsmæssig

På trods af det er helt almindelige følelser så kan de for mange mennesker blive rigtigt besværlige fordi de er overaktive hos dem; det vil sige når mennesker oplever udtalt skyld og skam uden nogen gyldig grund.

Hvornår er det smart at mærke skyld og skam?

• Hvis man kører med 100 km/t gennem byen.
• Hvis man stjæler eller på andre måder gøre andre ondt.
• mm.

Hvornår er det uhensigtsmæssigt at mærke skyld og skam?

• Hvis man har sagt nej til at komme med til farmors fødselsdag fordi man simpelthen havde det så skidt og ikke magtede at komme med.
• Hvis man har sat en grænse for at passe på sig selv; fx ”Jeg vil ikke være med til at tale på den måde. Nu smækker jeg røret på og så må vi prøve at tale om det igen når vi er klar til at gøre det på en ordentligt måde.”
• mm.

Rigtig mange mennesker oplever desværre en udtalt skyld- og skamfølelse når de sætter grænser for andre for på den måde at kunne passe på sig selv. Dette kan hænge sammen med opvækst, evne til at mærke sig selv og selvværd.
Læs mere om selvværd her:

https://psykologogparterapeut.dk/om-at-forstaa-et-lavt-selvvaerd/

Et godt råd til dig

Skam vokser sig større des mere alene man går med det man skammer sig over. Det kan føles grænseoverskridende at skulle fortælle nogen noget man skammer sig over, men det er ofte også den hurtigste måde at lindre skammen på. At høre en andens medfølelse eller forståelse mindsker skammen øjeblikket.

Oplever du nogle gange skyld eller skam når du ikke burde, og går det udover din livsglæde, så kontakt mig endeligt og så kigger vi på det sammen.

https://psykologogparterapeut.dk/kontakt/